Få hjælp til din sag
Har du modtaget en rykker, eller er du i tvivl om noget i din sag? Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål – og vi hjælper dig gerne videre, hvis du har brug for det.
Hos os møder du altid en venlig og professionel behandling. Vores mål er at finde en løsning, der fungerer for begge parter, og du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du ikke finder svaret her.
Vi sidder klar til at hjælpe dig – også hvis du blot ønsker en forklaring eller har brug for at skabe overblik.
1: Hvorfor har jeg modtaget en rykker? 
Du har modtaget en rykker, fordi vi hos Rykkerportalen har fået overdraget en faktura fra en virksomhed, som endnu ikke har modtaget betaling fra dig. Vi håndterer opkrævningen på vegne af virksomheden, og vores opgave er at sikre, at du får tydelig besked og mulighed for at få sagen løst hurtigt og nemt.
Det kan være, at du har overset en betaling, at der er sket en misforståelse, eller at fakturaen ikke er nået frem til dig tidligere. Uanset årsagen hjælper vi dig gerne videre, så sagen kan blive afsluttet på en god og ordentlig måde.
Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du mener, at der er fejl i sagen, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne med at få overblik. Skriv til os på info@rykkerportalen.dk
2: Hvordan betaler jeg min rykker eller inkassosag 
Du kan betale din rykker eller inkassosag på den måde, der passer dig bedst.
Hos Rykkerportalen tilbyder vi følgende betalingsmuligheder:
1. Betaling via FIK-linje
I det brev eller den e-mail, du har modtaget fra os, finder du en FIK-betalingslinje.
Den kan du betale direkte i din netbank.
2. Betaling via bankoverførsel
Du kan også betale via almindelig bankoverførsel.
Husk altid at oplyse dit referencenummer, som står i brevet eller e-mailen du har modtaget fra os.
Uden referencenummer kan vi ikke automatisk registrere, at betalingen kommer fra dig.
Har du brug for hjælp? Skriv til os på info@rykkerportalen.dk
3: Jeg har allerede betalt – hvad gør jeg nu? 
Hvis du allerede har betalt fakturaen, skal du blot sende os en kopi af din betalingskvittering, så vi kan få registreret din betaling korrekt.
Send kvitteringen til info@rykkerportalen.dk og husk at oplyse referencenummeret på sagen (du finder det i brevet eller e-mailen fra os).
Når vi har modtaget dokumentationen vender vi tilbage til dig pr. mail.
Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne. Skriv til os på info@rykkerportalen.dk
4: Hvorfor er jeg registreret i RKI? 
En registrering i RKI (Ribers Kredit Information) sker kun, hvis der er et ubetalt krav, som ikke er blevet betalt trods flere rykkere og inkassovarsel.
Registreringen bliver foretaget hos Experian og bruges som en oplysning til andre virksomheder om, at der er en gæld, som fortsat står åben.
Hvis du mener, at registreringen er sket ved en fejl, eller hvis du ønsker at få den slettet, kan du kontakte os. Vi hjælper dig gerne videre og forklarer, hvad der skal til for at få sagen bragt i orden. Du kan skrive til os på info@rykkerportalen.dk
5: Hvordan bliver jeg slettet fra RKI? 
Du kan blive slettet fra RKI, når den registrerede gæld er betalt.
Når betalingen er gennemført, giver vi besked til RKI om, at registreringen skal fjernes.
Det er vigtigt, at du sender os dokumentation for din betaling, så registreringen kan blive opdateret hurtigst muligt.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på info@rykkerportalen.dk
6. Hvad betyder det at være registreret som dårlig betaler? 
At være registreret som “dårlig betaler” betyder, at der står en ubetalt gæld i dit navn, som er blevet indberettet til RKI. Registreringen fungerer som en advarsel til virksomheder om, at der er en gæld, som endnu ikke er betalt.
En registrering kan betyde, at det bliver sværere at:
- få kredit eller lån
- indgå nye abonnementer
- handle på afbetaling
- optage mobil- og internetaftaler
Når gælden er betalt, bliver registreringen slettet, og du kan igen stå som kreditværdig.
Har du spørgsmål, eller ønsker du hjælp til at finde en løsning, er du altid velkommen til at kontakte os på
info@rykkerportalen.dk
7. Kan jeg lave en afdragsordning? 
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en afdragsordning.
Vi ser gerne på sagen sammen med dig og finder ud af, hvilke muligheder der er for at lave en løsning, der passer til din situation.
Skriv til os – så hjælper vi dig videre. Du finder os på info@rykkerportalen.dk
8. Kan jeg tale med jer om min sag? 
Ja, du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at tale om din sag.
📞 Telefon: 23 91 53 39
Vi træffes på telefon mandag, onsdag og fredag kl. 9.00–12.00
📧 Mail:
Du kan skrive til os på info@rykkerportalen.dk når som helst.
Vi svarer så hurtigt som muligt og hjælper dig gerne videre.
9. Kan jeg stoppe sagen midlertidigt? 
Hvis du har brug for en pause eller en løsning, der passer bedre til din situation, er du meget velkommen til at kontakte os.
Når vi taler sammen, kan vi gennemgå dine muligheder og finde ud af, hvad der skal til for at få sagen bragt bedst muligt videre.
📧 Mail: info@rykkerportalen.dk
Vi hjælper dig gerne — og jo før du kontakter os, desto nemmere er det at finde en god løsning.
10. Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler? 
Hvis en sag ikke bliver betalt, vil der løbende blive pålagt rykkergebyrer, renter og inkassosalærer i takt med, at sagen skrider frem.
Hvis beløbet fortsat ikke bliver betalt, kan sagen ende med:
- Registrering i RKI/Debitorlisten
- Inddragelse af fogedretten, hvor der kan blive foretaget udlæg i værdier
Vores mål er altid at finde en løsning, før det når så langt.
Har du svært ved at betale, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os – så ser vi sammen på, hvilke muligheder du har. Vores mail er info@rykkerportalen.dk
11. Kan jeg få en kopi af min faktura? 
Ja, vi sender altid gerne en kopi af den originale faktura, hvis du mangler den.
Skriv til os på info@rykkerportalen.dk og oplys dit referencenummer, så sender vi fakturakopien til dig hurtigst muligt.
12. Skal jeg betale gebyrer og renter? 
Ja, når en betaling er forsinket, bliver der efter loven pålagt rykkergebyrer, renter og eventuelle inkassoomkostninger på sagen. Disse beløb dækker de udgifter, der opstår i forbindelse med inddrivelsen.
vis du er i tvivl om, hvordan beløbene er beregnet, eller har brug for en forklaring, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne. Du kan træffe os på info@rykkerportalen.dk
13. Jeg er uenig i kravet – hvad gør jeg? 
Hvis du er uenig i kravet, så skriv til os på info@rykkerportalen.dk og forklar, hvorfor du mener, at kravet ikke er korrekt.
Når vi har modtaget din besked, gennemgår vi sagen og vender tilbage til dig.
14. Hvorfor er sagen sendt til inkasso? 
Hvis en betaling ikke er modtaget som aftalt, kan kreditor vælge at overdrage sagen til os. Det betyder blot, at vi nu hjælper med at få dialogen i gang og finde en løsning.
Har du spørgsmål eller ønsker at drøfte sagen, er du altid velkommen til at kontakte os på info@rykkerportalen.dk. Vi hjælper dig gerne videre.
15. Kan jeg undgå RKI-registrering? 
Ja — du kan undgå en RKI-registrering ved at betale dit udestående, før sagen bliver registreret.
En registrering sker kun, hvis kravet fortsat står ubetalt, og du ikke reagerer på vores henvendelser.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på info@rykkerportalen.dk. Vi finder gerne en løsning sammen.